onsdag den 21. september 2016

Lyngen på Rømø.

Det er ved at være længe siden jeg sidst har givet lyd fra mig her på bloggen.
Det har været hektiske dage med mit helt almindelige arbejde. Dage hvor jeg på samme tid har prøvet, at plukke hindbær til fryseren, lave saft og andet godt fra årstidens frugt og bær. Dage hvor solen stille vandrer mod syd og gør det mørkt, når vi står op om morgenen, og mørkere meget tidligere om aftenen. Så er der ikke så meget tid til, at nå noget i haven, mens det er lyst.
Men en tur på Rømø til den blomstrende lyng, skal I ikke snydes for:
 
 
Mon ikke billedet taler for sig selv, der er et ton edderkopper med deres spind.
 Men prøv lige, at tage på den drømmerejse dette billede beskriver. 
 
 
Den blomstrende lyng, jeg naturligvis har klippet i kurvevis af, så der kan laves en krans eller to med lyng. Med de rigtig vinkler er landskabet helt lilla og rosa blomstrende. 
 
 
Her ses det flade landskab, som er en del af charmen ved Rømø. Lyng i lange baner..
Jeg har lidt lyng i haven, men slet ikke i samme mængder, som her.



En fin fluesvamp, som der er spist lidt af et insekt, en del af efteråret og giftig måske, men smuk.

 
Når nu solen går tidligere ned, så var det jo nemt, at blive lidt længere og få en solnedgang med ved vadehavet. Så hvis I har fået nok sol, så spring over, ellers er der lidt mere, at nyde.
 
 
Månen var stået op, så imens jeg tog et billede af månen, dykkede solen et stykke længere ned under horisonten.

 
Solen er næsten forsvundet. Det er lavvande, ved højvande er der ikke noget sand at se, der går vandet helt op til kanten af sten.
 
 
Der er sikkert mange, som synes det der med solopgang og solnedgang er nok fotograferet. Men det er for mig en del af den natur jeg bor i, som er lige i nærheden. En del af det jeg holder af ved at bo lige her i det sydvestlige. Med ønsket til alle om en fortsat god uge.


5 kommentarer:

  1. Kære Merete
    Lyng og solnedgang så kan det ikke blive bedre. Tak for det.
    Mojn fra Samsø

    SvarSlet
  2. Kære Merete!
    Man kan da aldrig få nok af solnedgange og opgange, og det er helt specielt at se det ved havet, det sker ikke så ofte for mig. Energien du formidler dine billeder med er så SMUK og rolig, dit indlæg er ren nydelse!
    Dejlig dag il dig
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
  3. Kære Merete.Smukke billeder fra Rømø.Elsker også den dejlige lyng.Var i Scotland for nogle år siden og så der de smukkeste bakker med lyng.
    Og det kan være svært at nå det hele...........det ved vi alle.
    Og her har min PVC været i stykker men virker nu igen.
    Og viser da også billeder fra nogle skønne haver.
    Det er bare dejligt med det dejlige vejr vi har lige nu.
    Rigtig dejlig dag til dig Knus Jette

    SvarSlet
  4. Smukke billeder Merete!
    Vi holder altid sommerferie på Rømø i starten af august, og det plejer netop at være her øens lyng springer i blomst. Men ikke i år - den er også forsinket som så meget andet...men måske står den så noget længere?
    Hilsen Henrik Havehjerne

    SvarSlet
  5. Hej Merethe, fantastiske billeder både af lyng med spindelvæv men så sandelig også både af Sol og måne.
    Rigtig dejlig dag til dig.
    Knus fra Linda

    SvarSlet