tirsdag den 4. oktober 2016

En tur i mosen.

Jeg har mange gange her på det sidste gået turen rundt om vore mose. Mest fordi det har været så tørt at  jeg kunne gå den tur, som jeg holder så meget af. Mosen er beliggende nord for gården og vi bruger den til, at vores kvier afgræsser det de kan i foråret, sommer og efteråret. Historien om vores mose er, at den har været opdelt i små stykker, som der er gravet tørv af omkring århundredeskiftet. Mosen har fået lov til, at være uberørt af menneskehænder, da man holdte med at grave tørv, og er siden vokset til med især birketræer. Siden er der fulgt mange andre slags træer og dyr, som alle trives i vores mose.   
 
 
På vej ned fra gården. Bemærk det smukke røde løv, der er på et af træerne midt i billedet. 
 
 
Nogen vil sikkert tænke, hvad er det lige der er så specielt?
Den snorlige række af birketræer, som alle er skabt så der ikke stikker grene ud mod syd og kronen på træerne svarer til den højde kvierne kan nå op til, og spise blade og grene, der kommer et billede mere, men jeg håber i fornemmer, hvor lige denne række af træer er. Bemærk kvierne, som græsser fredsommelig ude i højre side af billedet.
 
 
Et af vandhullerne i mosen, som naturligvis kan blive langt større, når der har været mere nedbør.
 
 
Det røde træ, som desværre står lidt i skyggen af et andet træ.
 
 
Ingen skal påstå, at køer og kvier ikke er nysgerrige!
Men da jeg kom tæt nok på flokken, løftede alle deres hoveder og så der var en person, og i løbet af kort tid var de da nød til, at undersøge hvad det var for et menneske der gik på deres mark....
 
 
Mon ikke billedet taler for sig selv...
Jeg skal skynde mig at tilføje, at vi har utrolig tamme og rolige dyr, som bare gerne vil nusses, slikke lidt på deres mennesker, og stå der og kigge...
 
 
Deres tunger kan komme utroligt langt ud af munden på dem, så det er frem med det gamle tøj og hjem med det i vaskemaskinen.
 
 
Her ses rækken af træer fra den anden side. En god veninde bemærkede, det jo næsten var som i et guldalder maleri, med træerne og kvierne på græs.
 
 
Så gik jeg lidt rundt om mosen for, at tage et billede af en af de 2 veje, der stadig er efter tørvegraveriet, den ligger på tværs af mosen. Men til min store overraskelse, og måske fordi kvierne stod sammen med mig, kom et krondyr og stillede sig midt på den tværgående vej og kigge på mig et stykke tid, derefter luntede den videre i skoven af træer. ( midt i billedet anes den)
 
Her har jeg forsøgt at zoome ind på selve billedet. På billedet står der en stige, krondyret står ved venstre side af stigen. Således endte min gåtur med en lidt usædvanlig oplevelse af et meget sky dyr. Med ønsket til alle om skønne efterårsdage.
 
 

10 kommentarer:

  1. Hej Marethe. fantastiske billeder du har taget. Det ene bedre end det andet. Jeg syntes altså de emmer af landligt efterårs idyl. Det var godt du var hurtig at få et billede af krondyret. Det må have været en oplevelse.
    Kram fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda. Det var stort, at se et krondyr så tæt på. Jeg har set krondyrene mange gange på afstand i bilen eller i traktoren, både alene og i flok, men at være så heldig at stå der med et kamera og kunne tage billeder, det kom som er overraskelse. At naturen bringer så store oplevelse, uh jeg bliver lille og ydmyg. Kærligst Merete

      Slet
  2. Hej Merete
    Ja det var flotte billeder, jeg er ikke i tvivl om, at det er en dejlig tur, godt du kender kvierne, jeg ville ikke have gået ind til dem :) De er dygtige til at opstamme træerne, som er rigtig flotte og lige, det kan man sagtens se.
    Mojn og knus
    fra Samsø

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth. Tusinde tak for din ros. Som jeg skrev, så har vi tamme kvier, og jeg ved at det er en af de egenskaber min mand søger, at fremme ved vores dyr, det at gøre dem tamme. Jeg ville til enhver tid ikke være bange for, at gå ind til vores egne dyr, for de er bare kælne og nysgerrige. Det er mest sjovt, når en af vores køer er så tamme, at der kan rides på dem :-) Du har ret det var de træer jeg ville have billeder af, jeg synes det er så fascinerende at kigge på. Men jeg kan se at du også har dine udfordringer med naturen... ( rosen I måtte klippe ned) Mojn

      Slet
  3. Hej Merete!
    Det er fantastisk smukke billeder med det du omgiver dig med. Og sikke en oplevelse at kunne står der og kigge på et krondyr!
    Og kørerne er fantastiske til at opstamme og vedligeholde. Og jeg ser de fascinerende stammer, elsker meget den slags kig, de inspirere.
    Ha en skøn dag i det sønderjyske
    Hilsner Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette. Tusinde tak for dine flotte ord. Jeg fascineres i den grad af det naturskabte, og de kraft der kan være i det. Lige så god dag til dig i det midt jyske... En dag kommer jeg forbi din lille biks, og tager sikker ikke tomhændet hjem :-) Kærligst Merete

      Slet
  4. Så smukt et indlæg. Både med natur på den ene og den anden måde og fantastisk skønne dyr.
    Jeg har altid været fascineret af moser. De har bare noget over sig. Nok mest ro.
    Tankerne kan flyve afsted når man går der ude.
    Syntes det er fantastisk at mosen bare har fået lov at være i så mange år.
    Jeres kør er bedårende. Elsker dem og deres smukke øjne.
    Men min svigermor sammenligner mig også med tyren Ferdinand.......

    Rigtig smuk dag
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Charlotte. Med det blonde hår :-) Min far har så til gengæld sammenlignet mig, eller mit hår med en jersey ko... Den slags køer skifter nemlig hårfarve lidt som årstiderne går... det er det samme der sker med mit hår helt naturligt og uden kemikalier...... Som jeg skrev til Lisbeth, vores køer er tamme, de er skønne og tamme, så det er altid en fornøjelse at gå i stalden og finde en ko, som gerne vil nusses, kløes og klappes. Til tide er de så rolige, at man bare kan sætte sig hos dem, putte sit hoved ind til dem og mærke hvor trygt og roligt det er, bare synd de lugte så meget af ko.... Vidste du mon at vores holstenske race altid har sort på deres ører, resten kan være temmelig hvid :-) Kærligst Merete

      Slet
  5. Kan godt forstå du er glad for mosen og din fascination af de "klippede" birketræer. Linier og kanter gør noget i et stort landskab
    Hilsen Henrik

    SvarSlet
  6. Kære Henrik. En del af charmen ved at bo i den flade del af landet... Måske får vi et andet blik for den slags, fordi der ikke lige er en bakke i landskabet der skaber variation. Kærligst Merete

    SvarSlet